Jeg blev idag tagget af en navneskifters opslag, som jeg synes er en rigtigt fin kommentar til nogle af de – ofte meget misforståede – årsager man kan have til at skifte navn.
Og jeg synes, du skulle have den også.
Smilla skriver:
Lidt om navneskift…
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed at jeg har skiftet navn!
Der kan være en tendens til at vimle med øjnene og sukke dybt, når nogen hører om endnu et navneskifte.. Tanker som: endnu en tåbe, der tror de får et lykkeligt liv uden problemer, eller tror at alle problemer er løst med et navneskifte..
Ok, så kommer der lige en nyhed her: Der er ingen, der skifter navn, der tænker at alle problemer så hermed er løst. Tværdimod, ved de fleste af os godt, at det kommer til at skabe nogle nye problemer/udfordringer for os selv, også ift at forklare, hvorfor overhovedet vi har valg et navneskifte..
Men når det så er sagt, så handler det overhovedet ikke om at alle problemer skal gå væk. Det handler om at skabe balance, det handler om at kigge på sig selv, tage alt op til overvejelse, som er af bonusserne ved at skifte navn.. Hvem er jeg uden navn eller med nyt navn.. jeg spicede, så lige hele min proces op med at blive (ufrivilligt) skaldet..
Så hvis vi ikke kan genkendes på vores udseende eller navn, hvem er vi så?
Vi har alle ubalancer i vores liv, og jeg synes vi skal hylde dem, der tør kigge på dem. Og det er det et navneskifte handler om. Nemlig at TURDE kigge på ubalancerne. Ikke at få alle problemer ud af ens liv!
Ps. Det er selvfølgelig ikke den eneste måde at kigge på ubalancer på, det er en vej, en mulighed.. ikke mere rigtig eller forkert end andre. Men en vej, et valg.. Og hvis du går og overvejer et navneskifte, så sørg for at finde en der ikke taler i dommedagsformuleringer, men en der taler muligheder, udvikling, valg, kærlighed, tillid, balance og en masse andre godter.. Jeg kan varmt anbefale Kristine Øjken
<3″
Skriv et svar