Kender du dine ønsker godt nok til at genkende dem, når de tropper op i livet?
Det er et fuldstændigt mindblowing spørgsmål – især i denne tid af giga transformation, manifestation og mere og mere bevidst samarbejde med de spirituelle love.
Og spørgsmålet rejste sig selv, fordi jeg i foråret havde en fuldstændigt komisk oplevelse – altså set i bakspejlet – det var indrømmet lidt frustrerende undervejs 🙂
Sagen er, at jeg gennem længere tid oplevede en ny form for stilstand og ikke rigtigt syntes der skete noget på nogen af fronterne i mit liv.
Du ved, nogle gange dele af ens liv godt være lidt i hvileperiode til fordel for andre dele, som så til gengæld har mere fart over feltet.
Men denne gang var det HELE min (oplevede) eksistens. Og først tænkte jeg: “fint – jeg kender det her, Det er bare en lille overgangsfase”
Men efterhånden som den ene dag tog den anden, uge efter uge, blev jeg alligevel frustreret, og glemte et kort øjeblik, at ingenting varer for evigt.
Indtil en dag. Hvor det gik op for mig, at min oplevelse var udtryk for indre ro.
Som jeg har bedt om, ønsket – og altså så også fået.
Jeg kunne bare ikke genkende den. For jeg havde ikke prøvet det før. Jeg vidste ikke hvordan den så ud, føltes eller talte.
Så fremover, når jeg sætter intentioner eller beder om nye oplevelser. Så stiller jeg samtidigt spørgsmål, hvordan kan det se ud, hvordan ville det føles hvis …., hvor i mit liv dukker det op etc.
Ganske enkelt for at lade min hjernebark (hvor kreativiteten bor) åbne mine øjne og forberede mit system på, når ønsket pludseligt er der, og banker på.
Og jeg stiller små spørgsmål for ikke at vække min angst for det nye (amygdala), som netop lukker og slukker for kreativiteten.
Så min teknik er hermed givet videre til dig:
Hvad ønsker du dig?
Og
Kan du genkende det, når du ser det?
Skriv et svar