Alting har en levetid – uanset om vi taler imperier, fødevarer, relationer eller corporate businessstruktur

Vi befinder os i en overgangsfase – netop der, hvor den fremadbrusende bølge bryder med den tilbagetrækkende – og de to bølger er billeder på to forskellige dynamikker der gennemtrænger de overvejende tendenser og trends, som vi alle påvirkes af.

Kort sagt bevæger vi os fra en meget lineær, resultatorienteret og konkurrencepræget mentalitet over i en mere procesorienteret og spiraldynamisk mentalitet, hvor fælleskabet og helheden er i højsædet.

Det har konsekvenser for den måde vi indretter os på samfundsmæssigt – både arbejdsmarkedet, finansmarkedet og strukturen i succesfulde virksomheder kommer til at ændre sig dramatisk, såvel som også vores kultur, værdisæt og privatliv kommer til at synge andre og nye toner fremover.

Hvordan kan man se det? Hvor ved du det fra?

Det er faktisk ganske enkelt. Alting har sin levetid – uanset om vi taler imperier, fødevarer, relationer eller corporate businessstruktur.

Og hvis jeg blot skal fremhæve et par af de faktorer, som har ændret sig markant indenfor en relativt kort tid, og som er markører for dette paradigmeskifte, så er det værd at fremhæve:

– Processamfundet som er kendetegnet ved midlertidige bindinger, kortvarige strukturer, fleksibilitet og omstillingsparathed har overtaget – tja, kan vi sige både vores kærlighedsliv, det personlige karriereliv, det politiske liv og ikke mindst hele erhvervslivet.

Alle steder i højere grad nu end før præget af midlertidige og kortvarige løsninger, hvor deltagerne forventes at bidrage med en højere grad af fleksibilitet og personligt engagement.

At det indtil videre fører til ekstra stress, flere sygedage og mindre økonomisk vækst, er et resultat af brydningen mellem den gamle og den fremvoksende bølge; at det rette leje ikke har fundet sig til rette endnu, fordi vi dybest set ikke mentalt er klar til helt at rumme den nye strukturform i konstant foranderlighed.

– Internettets muligheder har brudt grænser ned som intet fænomen tidligere.
Idag kan vi personligt kommunikere på tværs af grænser, kulturer, sprog og geografi. Og stort set ingen informationer kan længere holdes hemmelige eller adskilt fra de, som virkeligt vil finde dem.

Det betyder at det kræver uendeligt meget mere energi, at forsøge at retline og kontrollere kommunikationen der foregår, og på samme måde som da alfabetet blev demokratiseret, har mennesker nu adgang til ubegribelige mængder af information og fælleskaber, for ikke at sige potentielle markeder og kundesegmenter – i et omfang som aldrig er set før.

På et individuelt plan henter stadigt flere mennesker hjælp til denne her subtile overgang, som de fleste ikke bemærker med andet en en tør konstatering af, at alting går stadigt hurtigere og hurtigere, og det virker nærmest håbløst at følge med, og man bliver overhalet indenom at yngre, mere sultne og progressive folk/virksomheder og hvad skal det dog ende med.
Og stadigt flere og flere løber panden mod stressmuren, sygdomsmuren eller den der usynlige mur, hvor det som før virkede bare ikke har samme effekt mere …

På et individuelt plan henter de mennesker stadigt mere hjælp i diverse selvudviklingsformer, coaching, mentoring, mindfulness, meditation – kort sagt: Indre stilhed og ro.

Herfra kan der skabes nye neuronforbindelser i hjernen, andre tankemønstre skabes – og herfra træffes der overskudsbeslutninger i en underskudsverden.

Virksomheder der ikke bare vil overleve, men vil trives og vækste kan med fordel også arbejde med mental bæredygtighed. Det mindsker ikke bare sygemeldingerne, hovsaløsningerne og brandslukkeriet – det er det nye sort, og jo hurtigere en helhedsorienteret virksomhedsstruktur og intern kommunikationsarkitektur implementeres, desto længere fremme i blandt frontløberne vil de placere sig. Det er kort sagt en “sneboldeffekt” implementeret i selve virksomhedens kernestruktur.
Og det er dér den gode historie ligger. Det er dér nøglen til fremtidens og det nye paradigmes succes ligger gemt.

Så har I talt integral virksomhedsstruktur på dit job idag?
Har I sludret om spiraldynamik og det såkaldte feminine lederskab omkring kaffekanden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få den gratis guide: Livsformålet i dit Fødselstal
.

AKTUELT

LIVSFORMÅLet I DIT FØDSELSTAL Når vi kender vores største potentialer og udfordringer, er vi godt klædt på til at realisere vores drømme.
Vil du kende dine kvaliteter, naturtalenter og udfordringer? BOOK HER

DIN LIVSRYTME OG TIMING Hvilke af dine unikke kvaliteter og udfordringer kommer særligt i spil i netop dette år? Hvornår har du medvind og hvornår har du modvind? Hvilke temaer er på spil?
BOOK HER

FØLG MED PÅ INSTAGRAM